Generelle betingelser

Brugsbetingelser

De besøgende skal være opmærksomme på visse regler, når de bruger vores websted. Læs disse brugsbetingelser omhyggeligt igennem, herunder især oplysningerne om ansvarsfraskrivelse og ansvarsbegrænsninger. Når du bruger dette websted, erklærer du dig indforstået med disse betingelser.

Om os

https://www.honda-parts.eu er et websted, der administreres af Honda Motor Europe Logistics NV (herefter kaldet "Honda"). Honda er registreret i Belgien med virksomhedsnummeret 0418.250.835, RPR Gent, afdeling Gent, og vores registrerede forretningssted er Langerbruggestraat 104, 9000 Gent, Belgien.

Ændringer af disse brugsbetingelser og vores websted

Vi kan til enhver tid ændre disse brugsbetingelser ved at opdatere denne side. Derfor anbefaler vi, at du jævnligt besøger denne side for at holde dig ajour med eventuelle ændringer, da du er bundet af disse. Vi kan også regelmæssigt opdatere vores websted og til enhver tid ændre webstedets indhold.

Adgang til vores websted

Vi tilstræber et websted, der er tilgængeligt for alle brugere, men kan ikke garantere, at vores websted eller webstedets indhold altid vil være tilgængeligt uden afbrydelser. Vi kan uden forudgående varsel helt eller delvist sætte vores websted i bero, trække det tilbage, lukke det eller ændre det. Vi kan ikke holdes ansvarlige og/eller erstatningsansvarlige, hvis vores websted ikke er tilgængeligt på et bestemt tidspunkt eller i en bestemt periode, uanset årsagen.

Intellektuelle ejendomsrettigheder

Vi er indehaver eller licensindehaver af alle intellektuelle ejendomsrettigheder i forbindelse med vores websted og webstedets indhold. Disse værker er beskyttet af lovgivningen og internationale traktater om ophavsret, varemærkerettigheder og designrettigheder, og alle rettigheder i forbindelse hermed er forbeholdt.

Du må gerne udskrive en kopi eller downloade uddrag fra dette websted til din computer, men kun til eget brug. Det er dog ikke tilladt at bruge indhold fra dette websted, herunder billeder, på dit eget websted eller til andre offentlige eller kommercielle formål uden Hondas forudgående skriftlige samtykke. Det vil sige, at du ikke må dele eller distribuere nogen dele af vores websted, medmindre du ejer en licens til vores produkter. Du må på ingen måde ændre, rekonstruere, dekompilere eller på anden måde konvertere eller distribuere og reproducere det materiale, du har printet eller downloadet.

Du må gerne oprette et link til vores startside, forudsat at dette gøres på en ærlig og lovlig måde, der ikke skader eller udnytter vores omdømme på uretmæssig vis. Det er ikke tilladt at oprette et link på en måde, der antyder, at vi har indgået et samarbejde eller afgivet en godkendelse, hvis dette ikke er tilfældet.

Medmindre andet er angivet, tilhører alle mærker, logoer, handelsnavne og branding, der anvendes på vores websted, Honda eller virksomheder, der indgår i Honda Group. Alle rettigheder forbeholdes.

Oplysningernes nøjagtighed, fuldstændighed og aktualitet

Selv om vi bestræber os på altid at holde oplysningerne på vores websted opdaterede, kan der forekomme fejl. Vi stiller derfor ingen garantier, hverken underforståede eller udtrykkelige, for, at indholdet på vores websted er korrekt, fyldestgørende eller opdateret.

Du kan dog regne med, at vi retter eventuelle fejl hurtigst muligt, så snart vi bliver opmærksomme på dem. Vi anbefaler dog, at du altid kontrollerer priser og specifikationer hos en autoriseret Honda-forhandler, inden du foretager et køb. Honda påtager sig intet ansvar, hvis du ikke kontrollerer disse oplysninger.

Ansvarsbegrænsning

Intet i disse betingelser udelukker eller begrænser vores ansvar for dødsfald eller ulykker, der skyldes uagtsomhed, svindel eller svigagtige oplysninger fra vores side, eller ethvert ansvar, der ikke kan udelukkes eller begrænses i henhold til gældende lovgivning.

Selv om vi bestræber os på at holde oplysningerne på vores websted opdaterede, udelukker vi, såfremt loven tillader det, alle betingelser, garantier, erklæringer eller andre bestemmelser, der underforstået eller udtrykkeligt gælder for vores websted eller webstedets indhold.

Hverken Honda, vores partnere eller de, der har bidraget til udvikling, tilblivelse, produktion eller levering af materialet og oplysningerne på dette websted, er ansvarlige for tab eller skade, der skyldes din brug af webstedet, din manglende evne til at bruge webstedet eller din manglende verificering af webstedets indhold.

Vi er ikke ansvarlige for tab eller skade, der skyldes virus, angreb eller andre teknologisk skadelige materialer, der kan inficere din hardware eller software, dine data eller andre materialer i din besiddelse gennem din brug af vores websted. Vi er ikke ansvarlige for indholdet på websteder, der er tilknyttet vores websted. Vi er ikke ansvarlige for tab eller skade, der skyldes din brug af disse websteder. Du er selv ansvarlig for at kontrollere brugsbetingelserne for disse websteder.

Gældende ret

Disse brugsbetingelser reguleres, fortolkes og gennemføres i henhold til belgisk ret og henhører under domstolene i Gents enekompetence.

Hondas politik vedrørende ideer og forslag fra offentligheden

Har du en ide, du gerne vil præsentere for Honda? Så bedes du læse nedenstående.

Vi synes, det er fantastisk, at verden er velsignet med entusiastiske mennesker, der er sprængfyldt med ideer, og vi er så heldige, at nogle af disse mennesker arbejder for Honda.

Vi er dybt imponerede over, at folk ønsker at dele deres ideer med os, og sætter stor pris på deres passion. Det er dog vigtigt at fortælle, at vi investerer massivt i forskning og udvikling, og at det er vores erfaring, at de fleste af de ideer, vi modtager, helt eller delvist stemmer overens med ideer, vi allerede har tænkt på eller undersøgt hos Honda.

Derfor holder vi os strengt til Hondas politik om ikke at tage imod ideer eller forslag fra personer, der ikke arbejder for Honda. Denne politik gælder i hele verden. Hvis du ikke overholder denne politik eller ikke er bekendt med den og alligevel sender en ide til os, gælder nedenstående regler uanset indholdet, metoden, indsendelsesmåden og et eventuelt svar fra en Honda-medarbejder:

  • Vi hverken kan eller vil give dig feedback på din ide.
  • Du giver automatisk afkald på alle juridiske rettigheder til din ide, såfremt loven tillader det. Det betyder, at Honda ikke yder nogen form for kompensation, hverken af økonomisk eller anden art, hvis et af vores produkter eller en af vores ydelser helt eller delvist synes at ligne din ide.
  • Vi betragter ikke din ide som en fortrolig oplysning.
  • Vi returnerer ingen dokumenter med en beskrivelse af din ide til dig.
© 2024 Honda Motor Europe Logistics N.V..
Alle rettigheder forbeholdes
Websted af IOTTA